Gentagelse af fortidens historie.. Denne gang i Gaza..
Mens jeg sad og forberedte mig til undervisningen i morgen kunne jeg høre tv2 nyhederne i baggrunden fortælle om Gaza, som risikerer døgn uden strøm o.lign. forsyninger.
Det undrede mig, og fik mig til at tænke tilbage til de forskellige blokader historien endelig rummer i forvejen.
Inden for historiefaget stræber både historikerne og historieunderviserne at “overbevise” os studerende om at fortidens historie i nutiden bruges til at forstå os selv og verden på, og at fortidens historie i fremtiden bruges til at forbedre verden og vores samfund, og evt. undgå de samme konflikter og krige som verden har oplevet i fællesskab eller på en national plan. Fx. verdenskrisen, som startede i 1927 i USA, hvor aktierne brød markant sammen, og fik senere store følger for hele verden. Men dog er det ikke lykkedes at få nytte af fortidens historie for nogle lande, som fortsat kæmper for et land, med blodige midler, som vil koste flere tusinder af mennesker livet.
Byen, Gaza, kæmper nu for at overleve mod den israelske blokade og dens konsekvenser, som muligvis vil ramme hårdt på befolkningen i byen Gaza.
Denne blokade vil muligvis få tyskerne i Vestberlin tilbage de de dage, hvor Vestberlin i 1948 blev udsat for en lignende blokade. En tid hvor Vestberlin, havde ligget dybt inde i den sovjetiske besættelseszone, og mødte stor modstand fra Sovjet da Vestmagterne gennemførte en valutareform i de vestlige zoner. Dette havde betødet store konsekvenser for Vestberlin hvad angår forsyninger. Sovjet havde dengang nemlig valgt at lukke ned for kraftværket Golpa-Zschornewitz, som lå i det sovjetisk kontrolleret territorium, og som havde sørget for strøm til den vestlige del af Berlin, og ligeledes blev alle land,- og landeveje til Berlin lukket ned, som forhindrede forsyninger i at nå frem til Vestberlin.
“Det største kraftværk i Gaza-striben lukker ned i aften på grund af mangel på olie, og butikkerne i Gaza løb så småt tør for varer som følge af den israelske forsegling af den fælles israelsk-palæstinensiske grænse.
Den israelske regering forsvarer beslutningen om at afskære Gaza fra omverdenen med, at den militante Hamas-bevægelse har forsømt at hindre beskydningen af Israel med raketter.”
[Kilde; http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-10091892.html?forside ]
Vestberlin millioner af mennesker stod den gang tilbage blokeret for daglige forsyninger, og medførte tab af flere menneskeliv.
“Kanaan Abeid, souschef i Den Palæstinensiske Myndigheds energiselskab i Gazastriben siger, at den ene af to turbiner på kraftværket er sat i stå, og den anden vil blive standset i aften.
“Der er ingen olie på vej ind, og vi har ingen reserver,” siger Abeid.
“Han forklarer, at op mod en million mennesker vil komme til at lide under krisen.”
[Kilde: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-10091892.html?forside]
Trist at fortidens verdenshistorie ikke bruges fornuftigt, så vi i det mindste får en smule fred på jordkloden. En smule fred således at man forsøger og bestræber sig på at leve side om side med hinanden uanset religion og race, og på denne måde undgå at gentage de samme historier, som begge parter i bund og grund vil blive ramt af på forskellige vis.
Tiden vil endnu engang vise sig hvad der venter befolkningen i Gaza og resten af landet.