……………..????

januar 20, 2008

Opdateret hjemmeside; Salahtider.dk -bedetider på din mobil

mainscreen.jpg

Til de af jer, som havde problemer med hjemmesiden “Salahtider.dk” kan jeg nu fortælle fra sidens ejer, Kemal Pajevic, at hjemmesiden er opdateret, men er dog fortsat under konstruktion.

Og til de af jer som sidst havde bøvl med at hente salah-programmet ned på jeres mobil kan jeg kun meddele følgende, fra ejeren af salahtider,:

Dem som ikke kan køre programmet på Nokia smartphones (N73, N96, E65, osv.) skal vide at jeg lige er blevet færdig med en ny version som løser problemet, og som derudover også har fået tilføjet arabisk som sprog.”

Og hvis nogle af jer skulle have problemer med den nye version af programmet kan der med glæde fortælles følgende; “

“Der kan man også finde en ældre version som kan bruges af ældre telefoner uden farveskærm. Bemærk at tjenesten på 1204 ikke er opdateret med den nyeste version, men det bliver den inden nogle dage.”

Så klik dig hurtigt ind og få fat i programmet, som du ikke kunne få ned sidst! Sig slut til de dage, hvor du ringede,- eller sendte beskeder rundt til folk, blot for at vide hvad tid aftensbønnen gik ind.

Så gå bare ind på Salah- bedetider på din mobil og bestil den lige til hånden, så kommer 1204 og installerer, og går ikke før det hele virker ;))

Gentagelse af fortidens historie.. Denne gang i Gaza..

08694d84e0a64bd58555da02d17d5e5f_israel__pal_stina.jpg

Mens jeg sad og forberedte mig til undervisningen i morgen kunne jeg høre tv2 nyhederne i baggrunden fortælle om Gaza, som risikerer døgn uden strøm o.lign. forsyninger.

Det undrede mig, og fik mig til at tænke tilbage til de forskellige blokader historien endelig rummer i forvejen.

Inden for historiefaget stræber både historikerne og historieunderviserne at “overbevise” os studerende om at fortidens historie i nutiden bruges til at forstå os selv og verden på, og at fortidens historie i fremtiden bruges til at forbedre verden og vores samfund, og evt. undgå de samme konflikter og krige som verden har oplevet i fællesskab eller på en national plan. Fx. verdenskrisen, som startede i 1927 i USA, hvor aktierne brød markant sammen, og fik senere store følger for hele verden. Men dog er det ikke lykkedes at få nytte af fortidens historie for nogle lande, som fortsat kæmper for et land, med blodige midler, som vil koste flere tusinder af mennesker livet.

Byen, Gaza, kæmper nu for at overleve mod den israelske blokade og dens konsekvenser, som muligvis vil ramme hårdt på befolkningen i byen Gaza.

Denne blokade vil muligvis få tyskerne i Vestberlin tilbage de de dage, hvor Vestberlin i 1948 blev udsat for en lignende blokade. En tid hvor Vestberlin, havde ligget dybt inde i den sovjetiske besættelseszone, og mødte stor modstand fra Sovjet da Vestmagterne gennemførte en valutareform i de vestlige zoner. Dette havde betødet store konsekvenser for Vestberlin hvad angår forsyninger. Sovjet havde dengang nemlig valgt at lukke ned for kraftværket Golpa-Zschornewitz, som lå i det sovjetisk kontrolleret territorium, og som havde sørget for strøm til den vestlige del af Berlin, og ligeledes blev alle land,- og landeveje til Berlin lukket ned, som forhindrede forsyninger i at nå frem til Vestberlin.

“Det største kraftværk i Gaza-striben lukker ned i aften på grund af mangel på olie, og butikkerne i Gaza løb så småt tør for varer som følge af den israelske forsegling af den fælles israelsk-palæstinensiske grænse.

Den israelske regering forsvarer be­slutningen om at afskære Gaza fra om­verdenen med, at den militante Hamas-bevægelse har forsømt at hindre beskyd­ningen af Israel med raketter.”
[Kilde; http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-10091892.html?forside ]

Vestberlin millioner af mennesker stod den gang tilbage blokeret for daglige forsyninger, og medførte tab af flere menneskeliv.

“Kanaan Abeid, souschef i Den Palæstinensiske Myndigheds energiselskab i Gazastriben siger, at den ene af to turbiner på kraftværket er sat i stå, og den anden vil blive standset i aften.

“Der er ingen olie på vej ind, og vi har ingen reserver,” siger Abeid.

“Han forklarer, at op mod en million mennesker vil komme til at lide under krisen.”
[Kilde: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-10091892.html?forside]

Trist at fortidens verdenshistorie ikke bruges fornuftigt, så vi i det mindste får en smule fred på jordkloden. En smule fred således at man forsøger og bestræber sig på at leve side om side med hinanden uanset religion og race, og på denne måde undgå at gentage de samme historier, som begge parter i bund og grund vil blive ramt af på forskellige vis.

Tiden vil endnu engang vise sig hvad der venter befolkningen i Gaza og resten af landet.

januar 19, 2008

Facebook; Mega BOMMERT!

images2.jpg

Ja, det er typisk mig!!!

Forleden fik jeg mødt en veninde fra folkeskolen, som jeg siden hen ikke havde haft kontakt til. Vi besluttede os for at holde kontakten ved bl.a. via Facebook. Så vi blev enige om at jeg skulle tilføje hende ud fra hendes mail adresse, som jeg stadig havde registrerende inde på min gmail-konto.

Derfor ville jeg benytte mig af Friend Finder, og forsøgte for 10 minutter siden at tilføje hende. Men hvordan tror I det ender??

Der dukker en lang række liste med 166 personer op fra min gmail-konto, som også befinder sig på Facebook verdnen. Alle 166 personer er markeret med et kryds i boksen, og uden at tænke over det finder jeg så min veninde, som jeg jo har intention om at tilføje som ven på min facebook liste. Men dum som en dør, så fjerner jeg markeringen ud fra hendes navn, og trykker på “add to friend”.

az0avsxcahc5egaca659llhcazcnn8scanbqlfscancxzxscahm8pqccam01myyca8fmhkkca80jqa3capple1tcawse2x5caloty2hcaetkipvcadl311pca7zhkuuca5xceigcavh2d1acavc3mc7.jpg

 Så dukker der en besked op med; “

“Success! Friend requests will now be sent to 165 friends. Once they confirm your friendship, you will be able to see each other’s profiles.

These users will receive your friend requests shortly.”

 a3zj8xjcat7j72tca5uhi24camjvv7gcah1vlntcazywvv3caffgyryca58iuq5caxsxj7icawme1zocaotke4acasxb8o7ca6m88z4ca0d2qjecaqg427dcay33xtbcayrgn95capp93ghcaff5ilz.jpg

Nogle af de 165 personer har været søde og venlige ikke at afvise min invitation, som ven, men når vedkommende så skulle oplyse hvorfra hun kendte mig så kunne hun åbenbart ikke være mere præcis end at skrive; ”Kender fra en eller anden gruppe”, mens andre har valgt at være mere direkte og spørge; “Undskyld mig, men kender jeg dig?”

acqaj3ycadkoclicabusnv3ca6f48r1cai2sqblcauliqcncay731xqcar11c48cafpomqqcattsg8pcap01j2zcac6btbgcaj2ofszcarljlugca6xvp0dca62s5qncaiuf3jwcauolrdbca3htps2.jpg

Men svaret til dem begge er; NEJ, I kender mig ikke, hverken fra en eller anden gruppe eller fra noget andet sted, fordi jeg genkender jer desværre ikke . LOL!

Men det VÆRSTE ved det hele er at nogle af dem som man “kender” acceptere en` som ven, til trods for at undertegnende ikke ønsker dem, fordi man ikke har noget tilfælles med dem eller ikke har kontakt til dem overhovedet. Det er NEDERN at man så pludselig bliver “venner”.

Det var så starten på min lørdag, men svaret på hvad der skyldes min dumhed ved jeg ikke. Måske al den eksamenslæsning…??

thinkingmonkey.jpg

januar 9, 2008

Hermed ønskes alle muslimerne et godt nytår!

0051io3.jpg

Den 31. december trådte man ifølge den gregorianske kalender ind i det nye år, 2008.

Men til gengæld var der nogle muslimer, som var tilbageholdende den nat, hvor mange andre havde valgt at byde det nye år velkommen med fyrværkeri o. lign.

Det skyldes bl.a. at muslimerne benytter sig af den islamiske kalender, som bliver kaldt for Hijri kalenderen. I lande med flest muslimske indbyggere er den islamiske kalender den officielle kalender, mens muslimer rundt omkring i andre lande, fx Danmark, følger det herværende kalender, altså den gregorianske kalender. Men samtidig følger vi også den islamiske kalender i forbindelse med rituelle religiøse handlinger, dage o. lign. Fx den kalender vi har hjemme hos os indeholder både oplysninger ud fra den gregorianske-, og ligeledes den islamiske kalender. Altså to i en`.

Ordet Hicret (türkisk form) bruges i forbindelse med den historiske begivenhed, hvor profeten Muhammad (fvmh) emigrerede fra byen Makka til Medine.

Hans emigration kom til at spille en stor rolle inden for verdenshistorien.

Hans emigration betød enorm meget for Islam og dens virkning. Islam, som blev undertrykt, begrænset og angrebet i byen, Makka, fik store muligheder i byen, Madina. Nu fik Islam mulighed for at danne sin egen stat og oplevede dens hurtige udbredelse.

Mens undertrykkelsen stadig fortsatte i Makka forsøgte profen Muhammad at finde et sted, hvor han kunne leve i fred. Efter to afholdte møder i byen, Akaba, havde få mennesker taget islam til sig. Det betød at profeten Muhammad tillod sine discipler at de kunne emigrere til Medina.

I år 622 begyndte mennesker i små grupper at emigrer til Madina. Kort tid efter var der ikke ret mange muslimer tilbage i Makka udover profeten Muhammad og Abu Bakrs familier.

Ikke-muslimerne i Mekke kunne se at folk begyndte at emigrere og så emigrationen, som en mulighed for at dræbe profeten Muhammad, som var blandt de få tilbageværende.

På baggrund af ikke-muslimernes plan i Makka blev emigrationen vedtaget. Profeten Muhammed tog

hen til hans efterfølger, Abu Bakr og sammen drog de af sted..

images.jpg

Efter en hård og vanskelig tur, den 12. Rebiu`l-Evvel år 622 trådte de ind i byen, Madina.

De islamiske måneder;

  1. Muharram
  2. Safar
  3. Rabi Al-Awaal
  4. Rabi Al-Thani
  5. Jumada Al-Awwal
  6. Jumada Al-Akhir
  7. Rajab
  8. Shaban
  9. Ramadan
  10. Shawwal
  11. Thul-Qedah
  12. Thul-Hijjah

Dvs. i dag er det ifølge den islamiske kalender den 30. Thul-Hijjah 1428, hvilket vil sige at det i dag er nytår, eftersom vi i morgen vil være trådt ind i 1. Muharram år 1429.

Derfor ønsker jeg hermed alle muslimerne på jordkloden et godt hicri nytår, og håber at vi får et år med fred og glæde både i vores familier, og det samfund,- og verden vi lever i. Må Allah swt tillade os at opleve mindre grusomme og frygtlige sorg, ulykker og episoer rundt omkring i landene. Amin!

 

januar 8, 2008

Når ens computer vælger at strejke…

hmpg_pic_011.jpg

I går var jeg op til skriftlig eksamen, og som mange af jer godt ved så medbringer man sin egen computer og printer til eksamen.

Jeg havde få dage inden tjekket og afprøvet min computer og ligeledes printer, for at ”sikre” mig at alt ville gå godt når jeg sad til eksamen.

Alle er mødt op i eksamenssalen og har ligeledes sat deres printer og bærbar op. Inden kl. slog 09.00 blev eksamensvagterne ved med at spørge om alle computerne og printerne virkede. Ja, de virkede udmærket ifølge os selv.

Kl. var 08.50 hvor en` af de sidste medstuderende mødte op. Det gik ret hurtigt så havde han sat sin computer osv. op. Da han så ville tænde for sin computer, så kom den med underlige lyde, som om den ville fortælle at den boykottede ham. Han kunne simpelthen ikke få startet computeren, som blev ved med at komme med mystiske lyde fra sig.

Der sad jeg og tænkte; halløøøøj, fik du den overhovedet tjekket dagen inden??

Han blev desværre nød til at forsætte i hånden eller også forlade eksamen, og til trods for at han var skeptisk for at skrive i hånden med en vred tone, valgte han alligevel at forsætte eksamen i hånden.

Præcis kl. 09.00 kørte det løs på computer tasterne.

Kl. nærmede sig tolv, og alle skulle begynde at udskrive således at eksamensvagterne havde opgaverne præcis kl. 12.00. Men jeg begyndte at udskrive præcis kl. 11.55, fordi min computer jo virkede perfekt.

Min printer begyndte at udskrive og inden den var nået halvvejs, så gik min computerskærm pludselig i sort!! Jamen jeg havde jo ikke udskrevet et eksemplar i nu!!

    Jeg valgte at sidde og grine, fordi det simpelthen ikke kunne passe. Hvordan kunne det ske, og hvordan kunne det ske i sidste øjeblik!!

    Jeg forsøgte at tænde for skærmen, men forgæves. Jeg prøvede 3-4 gange, men den ville simpelthen ikke starte. Det var mystisk, og jeg havde jo ingenting gjort! Den var i gang med at udskrive, men pludselig ville den ikke mere!

    Jeg havde givet meddelelse til en af eksamenvagterne og jeg skulle så låne en andens printer efter alle var færdige med at udskrive. Heldigvis havde jeg gemt det på USB. Men jeg forsøgte en sidste gang og pludselig så startede den igen.. Nu hvor den var tændt, så skulle jeg hurtigt få udskrevet mindst et eksemplar inden den gik ned igen..

    Heldigvis gik det godt, alle fik afleveret og begyndte at forlade eksamenslokalen..

    På vej hjem i bilen kunne jeg ikke undlade at tænke på, hvor mystisk verden endelig er… Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvem jeg endelig var siden jeg kunne tillade mig at tænke; halløøøøj, fik du den overhovedet tjekket dagen inden?? Eller “hvordan det kunne ske for mig, og hvordan det især kunne gå ned i sidste øjeblik!!”

    Til trods for at det er mennesket, som har produceret en computer, så betyder det i virkeligheden ingenting.. Vi sad midt i en eksamen, og ens computer vælger at gå ned i sidste øjeblik, men ens hænder, som menneske, er nærmest bundet fast for enhver form for muligheder, som kan være med til at starte den igen.. Når den strejker så strejker den, og ingenting kan få den til at starte på stedet, til trods for at vi er et menneske som sidder overfor en lille, dum computer, som igen er blevet produceret af et menneske..

    Jeg fik lært at mennesket, uanset hvad, i virkeligheden ikke er herskeren over noget som helst i denne verden, udover dets personlige handlinger..

    december 31, 2007

    Salah tider på din mobilos?

    Hvem har ikke ofte prøvet at sidde til et møde, hvor man ved at tiden går og ligeledes gør dhur bønnen??
    Hvem har ikke ofte prøvet at befinde sig steder hvor det ikke har været “muligt” at tjekke tiden for asr bønnen??
    Hvem er trætte af at ringe hjem og håbe på at nogen er hjemme, så de lige kan tjekke tiden for maghreb for dig??
    Hvem er ikke trætte af at være afhængige af andre, som måske svarer sent på din besked, når du blot skal vide hvad tid maghreb går ud…??

    Jeg har været en` af dem, men elhamdulillah, er det et overstået kapitel, eftersom jeg fik salah tiderne downloaded på min lille mobil takket være en sms som lød;
    “Skriv Salah og send til 1204 og få salah tiderne på din mobil”.

    Hvorfor ikke??! Jeg har jo min mobil på mig næsten hele tiden, så hvorfor ikke gribe muligheden for at få det serveret lige i hånden :)

    snv31615.jpg

    snv31617.jpg

    Få sekunder efter vil du modtage en besked, hvor du skal give tilladelse til at programmet Salah bliver hentet ned på din mobil.

    Resultatet vil være;

    snv31604.jpg

    snv31601.jpg

    Det er ligetil!

    Få yderligere oplysninger på Salah- For din mobil

    december 29, 2007

    Min tur med daddy…

    Selvom jeg sidder midt i eksamenslæsning, så har jeg til tider svært ved at koble mine tanker fuldstændig af og koncentrere mig. I går kunne jeg ikke forhindre mine tanker i at tænke tilbage til dengang mine søskende og jeg var små…

    De tider, hvor jeg ofte legede sammen med min lillebror, som i dag er 18 år. De tider, hvor jeg hele tiden græd fordi min storesøster ikke ville tage mig med ud i gården, når hun skulle lege med sine veninder.. De tider, hvor vores forældre brugte meget tid på at tage os søskende med ud i dyrehaven, skoven eller Utterslev Mose for at gå lange ture.

     

    Især kan jeg huske Utterslev Mose, som jeg aldrig glemmer, hvor vi både om vinteren og sommeren kunne køre med bil derud, og lod bilen blive parkeret hvorefter den lange gåtur kunne begynde rundt om hele Utterslev Mose. Til tider kunne vi tage en ekstra runde, og til trods for at det i bund og grund kun handlede om at spadser nød vi de lange ture om Utterslev Mose. Dog blev det mere end gåture når sneen var faldet i Danmark. Så blev de grønne bakker på Utterslev Mose brugt til at kælke på, og bygge snemænd, lege snekamp o. lign. sammen med familien.

    Det er måske en` af grundene til, at jeg i dag har hurtigt tempo når jeg går. Når jeg er sammen med mine veninder, så kan de ikke lade være med at kommentere hvor hurtigt jeg endelig går. Selvom det for min vedkommende ikke føles som hurtigt tempo, tværtimod. Så mit hurtige tempo kan jeg takke mine forældre, som har brugt tid på at tage os med ude i naturen fra barnsben af og ladt os nyde den med lange gåture.

    Med længslen og savnet efter de gode gamle dage tog jeg i dag ud for at besøge fuglene ude i Utterslev Mose sammen med min farmand. Jeg havde tænkt at løbe ned i Netto og købe fire poser toastbrød, men i stedet havde min far efter bønnen i moskeen sørget for at hente en hel pose med masser af franskbrød i.

    Til trods for at der i dag ikke blev en gåtur udover fuglefodring har både min far og jeg lært en` ting; Blandt fugle er der også mad,- og overlevelseskrig! Hvem skulle have troet det, når de ellers ser så yndige og fredelige ud, når de dagligt flyver forbi ens hoved.

    Her er nogle flotte billeder, samt klips af madkrigen mellem mågerne og ænderne :)

    utterslev-mose-007.jpg

     

    utterslev-mose-019.jpg

    utterslev-mose-014.jpg

    december 28, 2007

    Vidste du at…

    knowledge-paradigm.jpg

    Hvem siger at viden hele tiden skal være viden som kan bruges? Vi er også omringet med en masse viden, som for nogles vedkommende anses for at være ubrugelig,- og meningsløs viden. Men hvem siger ikke at disse såkaldte ubrugelige,- og meningsløse viden ikke kan være komiske og underholdende, og i sidste ende måske være nyttige for os?…

    Forestil dig at du sidder blandt en gruppe amerikanere, som stolt praler af sig selv. Hvor underholdende ville det ikke være, at fortælle dem en “ubrugelig” viden om hvorfor de fleste amerikanere endelig er overvægtige? Det skyldes at de bl.a. hvert år spiser is nok til at fylde hele Grand Canyon.

    evil.jpg

    Vidste du at, hvis ens krop voksede lige så meget som ens hår, så ville mennesket blive omkring 85 meter højt?

    Eller vidste du at, hvis en gris bliver syg, stopper den med at krølle halen?

    Vidste du at 3% af alle amerikanere går I bad med deres hunde?

    Og vidste du at idéen til “M & M`s” opstod under Den Spanske Borgerkrig (1936-37). Dengang gav man soldaterne chokoladetabletter, som var overtrukket med et hårdt sukkerlag for at de skulle kunne holde sig i al slags vejr??

    gulmek.jpg

    Se flere “ubrugelig” viden inden for;

    Mærkelige love i Danmark

    Mærkelige love i Sverige

    Inden for historie

    Politik for bonderøve

    Inden for natur

    Inden for kendte

     

     

    Find 20 fejl!

    Igår tog søster Helen, Sandwich, hendes lille søn, Fatima A. og min egen søster Gülay ud at skøjte..

    Det var en dejlig dag, hvor vi fik mulighed for at bevæge os på en anderledes måde end hvad vi ellers plejer at gøre i træningscentret.

    Det var en hyggelig dag vi havde med hinandens selskab og håber at vi igen kommer ud at lave noget sammen tøser, hvor Aoudi selvfølgelig er med. Med mindre Aoudi ikke giver os sparket i sidste øjeblik ;)

    Undervejs blev der taget en masse gode og sjove billeder.

    Slutningen blev sådan her;

    snv31553.jpg

    Find 20 fejl, og få en lille gave herfra ;)

    december 27, 2007

    Nogle kvinder = dumme??

    Da jeg sidder i eksamensperiode, så er det umuligt at blogge i samme øjeblik jeg sidder med noget i hjertet. Derfor skal I ikke undre jer, når I læser mine indlægs. Er trods alt “nyfødt” inden for blogland :)

    women-power_18.jpg

    Jeg tog lige en slapper fra al den læsning, og kiggede nyhedslisten igennem på TV2. Der læste jeg artiklen, fra den 19.12.07 om den kvindelige aktionsgruppe, som valgte at invadere DGI-byen, og smide overdelen og bade topløs med det formål at bryde opfattelsen af den kvindelige krop, som sexsymbol. Kilde http://politiken.dk/indland/article448341.ece

    Jeg er helt enig med de kvinder, som har et ønske om at kvindebryster, bagdel o. lign. kropsdele ikke skal være lig med sex, som tilfældet desværre er i Danmark og mange andre lande.

    Men jeg må også melde fra overfor de metoder, som disse såkaldte ”søstre” vælger at bruge.

    Ud fra min historiske baggrund så har jeg altid troet at kvindebevægelsen, uanset hvilken, arbejdede med det formål at kæmpe for kvinders rettigheder og forbedring af kvinders vilkår og hermed i besiddelse af intellekt og fornuft. Men ud fra de forskellige kvindebevægelser i dag, så mener jeg, at de ikke er fremtrædende medmindre det har omhandlet den tidligere folketingskandidat Asma Abdol Hamid, som ikke ville give håndtryk til det modsatte køn, og ligeledes deres fremtrædelse når det kommer til; ”Når mænd kan bade med nøgen overkrop, så burde vi også kunne gøre det.

    Er det ikke os kvinder, som er med til at skabe den ulighed mellem os og mændene??

    Hvorfor skal vi kvinder hele tiden opfatte mændene som vores fjender, og hele tiden kræve ”bedre vilkår” ud fra mændenes vilkår?? Det er ligesom to små børnehavebørn, hvor det ene barn siger; Jamen, hvis han får to skumfiduser, hvorfor må jeg så ikke få to”.

    Hvis mændene får lov til at hoppe ud af vinduet, vil disse kvinder så også hoppe ud fordi MÆNDENE hopper ud..

    Er det ikke at synke lavt, som KVINDER?

    ”Vi er trætte af, at kvinder skal være sexsymboler og ikke må have hår under armene eller på benene«, siger gymnasieeleven Maria Høeg, der er initiativtager til aktionen.”

    Ja, vi er trætte af at kvinder hele tiden skal udstilles som sexsymboler uanset tid og sted. I reklamer for slik, mad, mælk, i blade for biler og ferier, i børnefilm o. lign. latterlige steder. Men er vi ikke kommet længere end dette?? Troede ellers at jeres indsats gjorde et forskel, men hvilket ikke er tilfældet hver gang jeg passerer busstopsteder, som er piftet op med en halvnøgen kvindekrop, som i bund og grund kun skal reklamere for en parfume!

    Men at smide overdelen og bade topløs, hvor meget af det løser det konkrete problem, som er; ”Vi er trætte af at kvinder skal være sexsymboler”.

    Sjovt at denne kvindelige aktionsgruppe, af en eller anden grund, måske på grund af deres mindre intelligent, vælger at bekæmpe en problemstilling med et middel, som bærer præg af selve problemstillingen. Burde det ikke være her kvinderne skulle bruge deres sunde fornuft, deres intelligens, og deres såkaldte ”søsterskab” til at bekæmpe disse problemstillinger med andre konstruktive midler??

    Hvorfor skal vi hele tiden forsvare os med vores kroppe i stedet for vores fornuft, følelser, kvindelige anerkendelse, intelligens osv.??

    Det er en` af grundene til at JEG personligt ikke vil være en del af jeres “søsterskab”, som skader mere end det gavner.

    Måske har disse kvindelige aktionsgrupper selv den opfattelse, at kvinder i virkeligheden ikke har andet end bryster, barm o. lign. for at kunne føre en sober kønsdebat i Danmark?? Hvis det er tilfældet så anbefaler jeg at denne kvindelige aktionsgruppe, og diverse kvindebevægelser, starter med at rense deres egen opfattelser af kvinder, før de begynder at tage mændene som gidsler i deres dårlige vilkår, som de selv er med til at skabe.

     

    Næste side »

    Blog at WordPress.com.